Enhver Land-Roverkører med respekt for sit køretøj må mindst en gang i sit liv gennemføre pilgrimsrejsen til Land-Rover Show i Billing Aquadrome ved Northhamton. Kirsten og jeg var kommet til den beslutning, at det skulle være i år. For at komme til Storbritanien med sin bil må man enten benytte en af de mange færgeforbindelser eller biltog under Kanalen ( luftfragt er udelukket for vort vedkommende ). Da showet i Billing foregår midt i juli, skal man være tidligt ude, hvis man selv vil bestemme sine rejsedage, vi havde bestemt os for at rejse søndag d. 11-7 fra Esbjerg til Harwich. DFDS sejler kun med et skib på ruten, derfor kun afrejse hver anden dag. Vi havde booket camping i Billing hele ugen, og efter en ret udramatisk tur med enkelte regnbyger, ankom vi sidst på eftermiddagen mandag. Der var god plads og vi slog os ned i et område der hedder Swansfield. Det skal lige bemærkes at britterne kører i den forkerte side af vejen, men da de gør det alle sammen, går det nogenlunde.

259 km.

Tirsdag 13-7

Billing Aquadrome har meget med vand at gøre, River Nene løber langs med området, som har en masse søer og vandløb, vi havde derfor ænder, gæs og svaner i baghaven. Selv om området er meget stort, vil der blive trængsel når mere end 2000 enheder camperer med caravan eller telt,dertil kommer de mange dagsbesøgende, der bringer antallet af Land-Rovere op på over 10000, det ses ikke noget andet sted i verden, og der var næppe to af dem der var helt ens. Klubber for alle mulige afskygninger af Land-Rovere var repræsenteret og blev fremvist i arenaen efter et nøje fastlagt program. De første dage inden showet startede officielt benyttede vi til udflugter til bl.a. Coventry, som har haft megen bilproduktion og våbenproduktion under Anden Verdenskrig, her ser man på kirker og museer og gamle bydele.

141 km.

Onsdag 14-7

Ved Warwick finder man det helt enestående Warwick Carstle ved Avon floden, slottet er meget stort og absolut i en klasse for sig. En anden attraktion, som er værd at besøge, er kirken som byder på mange spændende gamle ting også i krypten under gulvet i den østlige ende. Det har været flot vejr hele dagen og der er kommet mange til Billing, men vor nabo, som er der for elvte gang, siger at der vil komme mange flere.

170 km.

Torsdag 15-7

Lidt regn fra morgenstunden, men fint vejr op ad dagen. Ølteltet og nogle stande er nu stillet op på markedspladsen og der er åbnet for handel. Der kunne købes alt fra eksotiske kæledyr til reservedele og tilbehør af alle mulige slags, der blev skiftet utrolig mange dæk på stedet. I dag er der kommet rigtig mange, der er trængsel og høj stemning.

Fredag 16-7

Igen lidt regn fra morgenstunden, men pænt vejr op ad dagen. Showet åbner officielt kl. 10 a.m. Syd for River Nene er der etableret en off-road bane, som bruges flittigt; det gælder om at få så meget mudder på sin bil som muligt. Hanne og Leo, som vi var sammen med på Island, er kommet til Billing som afslutning på deres ferie, hyggeligt at møde dem igen. Der er nu fuld gang i handelen på markedet, både relevante og absolut irrelevante ting udbydes.

Lørdag 17-7

Skyet om morgenen, men op ad dagen rigtig flot vejr med risiko for solskoldning. Markedet fortsætter, i arenaen er der forskellig optræden og konkurrencer, samt præsentation af de forskellige klubbers biler ( de ældste 47-51 ). Der er nu absolut maximal trængsel.

Søndag 18-7

Vi skal nordpå i dag, det regner lidt da vi pakker sammen, men det bliver flot vejr da vi er kommet af sted. I York ser vi på Vikingecentret Jorvik og Domkirken, som er den største nord for Alperne. I den gamle bydel er der nogle spændende smalle gader, The Scrambles, som også må ses. Vi kører videre mod nord for at finde et sted til overnatning, det bliver lidt ude på landet i Harome ved Helmsley i Cleveland Hills. Der er ingen i receptionen på campingpladsen da vi ankommer, så vi slår os ned hvor der er plads. Senere kommer ejeren,han vidste godt at vi var her, han havde set at vi kørte gennem ” byen”.

325 km.

Mandag 19-7

Stille og klart vejr fra morgenstunden, flot vejr hele dagen. Vi skal videre nordpå og på vejen gør vi holdt ved Hadrians Wall, hvor vi ser på resterne af et fort, som har været en del af muren. Den romerske kejser Hadrian lod muren opføre omkring år 125 e. kr., som grænse mellem den civilicerede verden og Scotlands barbarer. Længere mod nord krydser vi den nuværende grænse til Scotland, her står en herre i ternet nederdel og spiller for os på sin sækkepibe. Landskabet skifter karakter, der bliver længere mellem de dyrkede marker, terrænet bliver mere kuperet og det gør vejene også. Til aften når vi Edingburg, en temmelig stor by med næsten en halv million indbyggere , vi overnatter i byens udkant ved Lothian Bridge.

318 km.

Tirsdag 20-7

Vi pakker sammen i flot vejr, det er meningen at vi skal se Edingburg Carstle og kører ind i den indre by, hvor vi parkerer i Market Street, herfra kan vi se op til slottet, som knejser på toppen af en gammel vulkan. Oppe på slotspladsen er der tæt pakket med turistbusser og turister og der er stillet tribuner op til det kommende tattoo. Vi må opgive at komme ind og se slottet indvendig, der er simpelthen for megen trængsel. I stedet går vi en tur ned i byen, vi veksler penge i Princes Street, til skotske penge vel at mærke. En vejbro og en jernbanebro fører nordpå over Firth of Forth, bropenge 60 pence. Det går ad små hyggelige veje, senere ad A9 mod Inverness. I Pitlochry vil vi besøge et Whiskydestilleri , men de har desværre lukket, så vi besøger et vandkraftværk med en imponerende fisketrappe. Det kniber med at finde en ledig campingplads, men lidt ud på aftenen kan vi slå os ned i Dingwall lidt nord for Inverness

420 km.

Onsdag 21-7

Dagens etape går til Scrapster på nordkysten, herfra går der færge til Orkneyøerne, prisen afholder os dog, så vi slår os ned på kysten i Thurso, vejret har været fantastisk hele dagen og om aftenen promenerer byens befolkning på stranden. På vejen til Scrapster besøger vi Glen Morangie Destilleri ved Tain lige før man kører over Dornoch Firth. Det er tid at sende postkort til familie og venner, posthuset ligger ved den lokale dagligvarebutik.

192 km.

Torsdag 22-7

Morgenmad med havudsigt, Atlanterhavet viser sig fra sin bedste side, helt fladt. Efter lidt indkøb kører vi langs nordkysten mod vest til Durness og derfra sydpå til Ullapool. Det er næsten ligesom i Norge, op og ned ad fjelde og ind og ud om fjorde, meget af vejen er enkeltsporet med vigepladser, man får hilst på nogle folk sådan en dag. Der er megen lyng, men kun lidt af den er begyndt at blomstre, vejret er utrolig flot så vi tager rigtig mange billeder. Ullapool er en lille fiskerihavn med færgeforbindelse til Stornoway. Om aftenen er der levende musik i Klubben, på torvet og på kroen ved havnen, en herlig stemning.

236 km.

Fredag 23-7

Det har regnet lidt i nat, og det blæser op til morgen. Efter indkøb kører vi mod Loch Ness, flot sø og meget lang ( 37 km ) så uhyret har god plads at boltre sig på. Vi havde nok forestillet os uhyret som noget, der ligner en drage eller en slange eller noget i den retning, men i virkeligheden ligner det nu mere ” Dødens gab”. Fra Loch Ness til Kyle of Lochalsh, med ophold ved borgen Eilean Donan ved Loch Alsh, der er mange af disse gamle kampestensborge, herfra kører vi via Skye Bridge til Isle of Skye, det blæser temmelig meget herude, lidt rigelig til at slå telt op, så vi tager med færge fra Armadale til Mallaig og kører ind i landet til Fort William, hvor vi overnatter ved Storbritaniens højeste bjerg, Ben Nevis (1344m).

344 km. .

Lørdag 24-7.

Det bliver en regnvejrsdag med byger af skiftende varighed og styrke. Vi smider det våde telt på taget, og kører sydpå mod Loch Lomond, men kører forkert i Crianlarich og ender i Lochearnhead, her er Highland Game, men på grund af vejret lignede det mere et mudderbad. Tilbage på rette spor må vi erkende at selv i regnvejr er ” The bunny bunny banks of Loch Lomond ” et besøg værd, her er betagende smukt. Vi kører mod Glasgow, men ikke ind i byen, som er Scotlands største, i stedet tager vi betalingsbroen over Firth of Clyde til den sædvanlige overkommelige pris. Vi er kommet til et område hvor der er lidt tyndt med campingpladser, på en tankstation kan man end ikke fortælle os om der overhovedet er nogen i området, men da det er blevet tørvejr, er vi fulde af fortrøstning, og vi finder da også et udmærket sted syd for Prestwick ved Heads of Ayr, nu kan teltet blæse tørt i nat.

366 km.

Søndag 25-7.

Vi kører i godt vejr sydpå langs vestkysten, i Girvan drejer vi ind i landet mod Newton Steward, det er små veje i kuperet terræn med ret extensivt landbrug. Fra Newton Steward langs Wigtown Bay mod Castle Douglas, her vil vi finde Treave Garden hvor National Trust of Scotland uddanner alle sine haveeksperter. Vi indtager vor medbragte frokost i denne utrolig smukke park i et utrolig smukt vejr. Vejen fører os videre mod Dumfries og Gretna, hvor vi krydser grænsen til England. Carlisle kan føres 2000 år tilbage til romertiden, Hadrians Wall ender her. I Penrith drejer vi mod øst gennem Brough til Scotch Corner, hvor vi søger efter en campingplads, en venlig bondemand dukker op bag en af de mange hække langs vejen, han viser os vej til Richmond, hvor vi ankommer kl. 6 pm, receptionen er imidlertid lukket kl. 5 pm, der er bom for indkørslen og der skal bruges nøgle til toiletterne, så vor velkendte kreavitet kommer på arbejde. Vi slår telt op ved en lille flod der løber bag om pladsen.

369 km.

Mandag 26-7.

Vi pakker vort tilbehør i godt vejr og ruller mod syd i tæt trafi på A1, så snart det er muligt drejer vi fra og kører mod øst via York mod Hull, som er en stor industriby. Efter at vi har passeret Humber Bridge, er det tid til frokost, det lader sig gøre i landlige omgivelser, her er almindeligt intensivt landbrug som vi kender det hjemmefra. Vejen langs østkysten fører os til Grimsby, som er grundlagt af en dansker og i dag er en af verdens største fiskerihavne. Som i de andre større engelske byer, er det særdeles vanskeligt at finde en lovlig parkeringsplads, som ikke er optaget, men det lykkes og vi kan købe vore fødevarer og andre fornødenheder. Længere mod syd gør vi holdt i Mablethorpe, som er en ferie- og badeby med gøgl og boder og Fun Fair overalt, det er bare med at komme væk. Det er ved at være tid at kigge efter et godt sted for natten, det finder vi lidt inde i land, en særdeles velordnet lille campingplads, som ejes af et par med stor interesse for Land Rovere.

265 km.

Tirsdag 27-7.

Igen har vi godt vejr fra morgenstunden og hele dagen. Vi kører sydpå til Boston, det var herfra man i sin tid udvandrede til Amerika med skibet Mayflower. Der er bl.a. en imponerende kirke, vi kunne dog ikke komme ind og se den da der var begravelse med hestetrukket karet og det hele. Vi handler lidt og kører videre gennem et fladt landskab med megen grøntsagsdyrkning, området kaldes Little Holland. Kings Lynn ligger hvor Great Ouse løber ud i The Wash, her er ikke noget særligt at se, så det går videre til Aylsham, hvor der er en spændende gammel kirke, som er beklædt med flintsten. En rolig gammel by med smalle gader. Via Norwich gennem et marskområde The Broads ud til kysten, hvor vi slår os ned i Belton syd for Great Yarmouth, det er vor sidste overnatning i England.

250 km.

Onsdag 28-7.

Vi pakker sammen for sidste gang og driver stille og roligt sydover mod Ipswich og Colchester for at være i god tid før færgeafgang fra Harwich. Vi går på sight-seeing i byen, som ikke har noget særligt at byde på, senere kommer der flere danskere, der ligesom os kan rejse hjem med mange dejlige oplevelser i bagagen. Sejlturen hjem foregår i helt roligt vejr.

142km.

Vagn Z. Nielsen 4994